Senior Frontend Engineer - atypisk frontend rolle
Quick Summary
Du sætter teknisk retning og har arkitektonisk fokus Er du en teknisk stærk Frontend Engineer, som motiveres af komplekse løsninger, tekniske beslutninger og reel indflydelse på arkitektur, integrationer, kvalitet og drift? Så læs gerne videre.
Er du en teknisk stærk Frontend Engineer, som motiveres af komplekse løsninger, tekniske beslutninger og reel indflydelse på arkitektur, integrationer, kvalitet og drift? Så læs gerne videre.
Denne rolle er for den erfarne profil, der kan være en stærk teknisk sparringspartner i teamet – en, der har holdninger til god softwareudvikling, bringer dem konstruktivt i spil og omsætter dem til konkrete forbedringer i kode og praksis. Hvis du primært brænder for UI-polish, CSS og designsystemer opfordrer vi dig til at holde øje med nogle af vores andre frontend roller.
Hos os bliver du en del af ACE – Account Experience, hvor vi udvikler løsninger til mobil- og netbank med fokus på konti og kontofunktionalitet. Du bliver en del af et tværfagligt team på 5 personer bestående af frontend- og backendudviklere, UX og forretningskompetencer.
Vi arbejder efter DevOps-principper med stort ejerskab over egne løsninger – fra idé til drift – og i et tæt samarbejde, løbende sparring og vidensdeling. Der er fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde, men vi prioriterer også at være sammen på kontoret.
Du bliver en central teknisk profil i arbejdet med løsninger til mobil- og netbank. Rollen spænder fra udvikling og arkitektur til kvalitetssikring og samarbejde på tværs. Du bidrager til tekniske beslutninger og er med til at sikre, at løsningerne er skalerbare, stabile og værdiskabende for brugerne.
Har stærke holdninger til god softwareudvikling og bringer dem konstruktivt i spil
Trives med teknisk sparring og kvalificeret uenighed
Omsætter idéer til konkrete forbedringer i kode og praksis
Tager ansvar for helheden og ikke kun sit eget lag i stacken
Tager initiativ og hjælper med at løfte både løsningen og kollegerne
Kan være med til at sætte teknisk retning uden nødvendigvis at have en formel lead-titel
Du kommer blandt andet til at udvikle og videreudvikle frontend-løsninger til mobil- og netbank, bidrage til arkitektur og tekniske beslutninger i teamet, sikre høj kvalitet gennem test, monitorering og løbende forbedringer samt samarbejde tæt med teamet om end-to-end løsninger med målbare outcomes. Sparring og vidensdeling – både i teamet og på tværs af organisationen – er en vigtig del af rollen.
Du har minimum 3-5 års erfaring som Frontend Engineer i løsninger med reel kompleksitet.
Derudover kan du genkende dig selv i, at du:
Har frontend som din primære styrke, men interesserer dig for hele løsningen
Forstår API’er, dataflows og de backend-beslutninger, der påvirker frontend
Trives med at bygge, måle og forbedre frem for at blive i det teoretiske for længe
Bringer ydmyghed, humor og overskud ind i samarbejdet
Har en oprigtig interesse for teknologi og motiveres af at gøre både kode, team og løsning stærkere
Det er et ekstra godt match, hvis du har arbejdet med løsninger med mange brugere, høj forretningskritikalitet eller stor teknisk kompleksitet, og hvis du har erfaring med at sætte teknisk retning eller løfte andre udviklere fagligt.
Angular eller tilsvarende SPA-frameworks
TypeScript/JavaScript
RxJS eller reaktive mønstre
DevOps-principper og værktøjer
API-integrationer, state management og dataflows i komplekse frontendløsninger
kvalitet, testbarhed og løsninger, der skal fungere stabilt i drift
Det er en fordel, hvis du også har arbejdet med design- og komponentbiblioteker – men i denne rolle er det vigtigere, at du kan bruge din tekniske forståelse til at træffe gode beslutninger om arkitektur, integrationer og kvalitet.
Hos os får du mulighed for at:
Udbygge dit ansvar inden for frontend, arkitektur og kvalitet i løsningerne
Tage større ejerskab på produkter og tekniske beslutninger over tid
Udbygge din rolle som faglig sparringspartner i teamet
Bidrage til og deltage i tværgående tekniske initiativer i organisationen
Det her rollen for dig, som ikke kun vil være en stærk individuel bidragsyder, men også ønsker at bruge din faglighed til at sætte retning, skabe fremdrift og gøre andre omkring dig stærkere.
Send os dit CV og et kort skriv om, hvorfor du søger jobbet. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål, som er afgørende for, om du ønsker at søge stillingen, er du velkommen til at kontakte Hiring Manager, Rune Hjertsted Jørgensen på rjg@bankdata.dk.
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.
Location & Eligibility
Listing Details
- Posted
- May 14, 2026
- First seen
- May 14, 2026
- Last seen
- May 15, 2026
Posting Health
- Days active
- 0
- Repost count
- 0
- Trust Level
- 52%
- Scored at
- May 14, 2026
Signal breakdown
Please let bankdata know you found this job on Jobera.
3 other jobs at bankdata
View all →Explore open roles at bankdata.
Similar Senior Frontend Engineer jobs
View all →Browse Similar Jobs
Stay ahead of the market
Get the latest job openings, salary trends, and hiring insights delivered to your inbox every week.
No spam. Unsubscribe at any time.