~28d ago

Vil du bruge din psykologfaglighed til at skabe bæredygtige arbejdsliv for flere?

Emdrupvej 28 A-C, Danmarkmid
Other
1 views0 saves0 applied

Quick Summary

Overview

Du bliver en del af et ambitiøst team,

Technical Tools
Other

Den neurofaglige beskæftigelsesindsats hjælper hvert år mere end 100 mennesker godt tilbage til et meningsfuldt hverdags- og arbejdsliv. Langt størstedelen har følger efter hjernerystelse, mens en mindre gruppe har følger efter erhvervet hjerneskade eller anden neurologisk lidelse.

 

Vi tilbyder en tværfaglig, helhedsorienteret og beskæftigelsesrettet rådgivende og vejledende indsats, hvor neuropsykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere samarbejder om at understøtte borgerens funktion og tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er, at så mange som muligt kommer godt tilbage i arbejdslivet - på en bæredygtig måde, der også hænger sammen med det øvrige familie- og fritidsliv.

 

Vi lykkes allerede rigtig godt, og derfor søger vi en ny kollega, der ligesom os er faglig nysgerrig og motiveret for fortsat at udvikle indsatsen. Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for ny viden indenfor området, har lyst til at bidrage til udvikling af nye ydelser og trives i et tæt tværfagligt samarbejde. Teamet bidrager desuden med neurofaglig viden og kompetencer andre steder i Hans Knudsen Instituttet, når der er behov for vores perspektiv.

Du bliver en del af et tværfagligt team og får ansvar for egne forløb. Opgaverne spænder fra neuropsykologisk vurdering og individuelle samtaler til koordinering, rådgivning og tæt samarbejde med vores kunder i forsikring- og pension såvel som kommuner og private kunder. Konkret kommer du til at;

 

  • Gennemføre udredende og visiterende samtaler med henblik på at tilrettelægge og koordinere den enkeltes tværfaglige forløb i tæt sparring med fysioterapeut og socialrådgiver

  • Yde neuropsykologisk rådgivning og vejledning i forhold til hensigtsmæssig håndtering af følger, genoptagelse af arbejde og øvrigt liv samt generel støtte til den ændrede livssituation

  • Formidle løbende faglige vurderinger mundtligt og skriftligt samt udarbejde afsluttende dokumentation til borgere, pensions- og forsikringsselskaber samt kommuner

  • Bidrage til fortsat udvikling af vores ydelser fx gennem erfaringsudveksling med vores kunder, intern faglig og organisatorisk optimering, og webinarer for pårørende og samarbejdspartnere

Du er uddannet cand.psych. – gerne autoriseret og med erfaring indenfor fx neuropsykologi, klinisk psykologi eller organisationspsykologi.

Derudover kigger vi efter dig der;

  • Kan omsætte psykologisk viden til konkrete og anvendelige strategier i borgerens hverdag og arbejdsliv

  • Har erfaring med eller særlig interesse for neuropsykologi, gerne i arbejdet med hjernerystelse, erhvervet hjerneskade, neurologiske lidelser og/eller neurodivergens

  • Har erfaring med eller særlig interesse for klinisk psykologi og/eller organisationspsykologi, herunder problemstillinger relateret til belastningspsykologi, arbejdsidentitet og et bæredygtigt arbejdsliv

  • Arbejder struktureret og selvstændigt og er fagligt stærk i både mundtlig og skriftlig formidling

  • Trives i tværfagligt samarbejde og bruger kolleger aktivt til sparring og fælles faglig udvikling

     

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din faglighed har direkte betydning for menneskers mulighed for at vende tilbage til arbejde og hverdag

  • En rolle med ansvar for egne forløb og mulighed for at præge metoder og faglig praksis

  • En rummelig arbejdsplads med en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet

  • Gode udviklingsmuligheder: Vi tilbyder intern og ekstern supervision, mulighed for at præge stillingens indhold, samt deltagelse i relevante, opkvalificerende kurser

Du bliver en del af et tværfagligt neurofagligt team, hvor vi bruger hinanden aktivt i den daglige opgaveløsning. Vi arbejder tæt sammen om at forstå borgerens samlede situation og skabe forløb, der både er fagligt kvalificerede, praksisnære og rettet mod et bæredygtigt arbejdsliv.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler (september 2026) og stopper processen, når vi har fundet den rette. Vi anbefaler, at din ansøgning fylder maks. 1 side, og at dit CV fylder maks. 2 sider.

I forbindelse med ansøgningsprocessen forventer vi at gennemføre to samtaler, og i forbindelse med hver samtale vil der være en mindre forberedelsesopgave. Samtalerne gennemføres enten ved fysisk fremmøde på vores kontor på Emdrupvej 28C, 2100 København Ø eller via teams.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, neurologisk profil, religion, seksuel orientering, handicap eller andre forhold.

Vil du vide mere om stillingen og hvad vi kan tilbyde, er du velkommen til at kontakte lederen af teamet, Kirstine Rask Lauridsen på 22459014, eller teamets anden neuropsykolog, Astrid Chenoufi Hasselbalch på 25434569.

Hans Knudsen Instituttet hjælper hvert år lige knap 2000 borgere med uddannelse og beskæftigelse ud fra en vision om, at alle fortjener et arbejdsliv. Vi er sat i verden for at understøtte mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet. Uanset om barrieren er fysisk, psykisk eller social. Uanset om man er ung, midt i livet, sygemeldt eller på anden måde har brug for en støttende hånd. Ingen kan alt, men alle kan noget. Ingen bliver lovet et liv uden bump på vejen, men ingen fortjener at føle sig udenfor. Forkert. For lidt. Hans Knudsen Instituttet er en socialøkonomisk virksomhed, der løser opgaver for bl.a. kommunerne, Forsikrings- og Pensionsselskaber og virksomheder.

Vi arbejder med beskæftigelsesindsatser, diversitet og inklusion, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), sociale indsatser i vores ordreproducerende værksteder samt med skolefravær som en del af Danmarks første social effektinvestering. Desuden er vi involveret i fx. projekt ‘Arbejdskraft nu og for fremtiden’ samt ‘Neurodiversitet som konkurrencekraft’ i samarbejde med fonde og andre centrale aktører på området.

Location & Eligibility

Where is the job
—
Location terms not specified
Who can apply
Same as job location

Listing Details

First seen
September 8, 2026
Last seen
September 20, 2026

Posting Health

Days active
27
Repost count
0
Trust Level
13%
Scored at
October 6, 2026

Signal breakdown

freshnesssource trustcontent trustemployer trust
Newsletter

Stay ahead of the market

Get the latest job openings, salary trends, and hiring insights delivered to your inbox every week.

A
B
C
D
Join 12,000+ marketers

No spam. Unsubscribe at any time.

Vil du bruge din psykologfaglighed til at skabe bæredygtige arbejdsliv for flere?