55m ago
New

COO - International produktionsvirksomhed

entry
OtherInternational
1 views0 saves0 applied

Quick Summary

Technical Tools
OtherInternational

Vil du stå i spidsen for den operationelle udvikling af en international industrivirksomhed med produktion i flere lande og en stærk position som underleverandør til blandt andet vindmølleindustrien og andre vækstindustrier?

Med et solidt forretningsmæssigt fundament, stærke kunderelationer og fortsatte vækstambitioner er næste skridt at skabe større sammenhæng på tværs af selskaber, funktioner og produktionsenheder.

Som COO får du ansvaret for at samle og videreudvikle den globale drift. Du skal styrke koordineringen mellem salg, teknologi, planlægning, indkøb og produktion og bidrage til at udvikle virksomheden fra en gruppe af stærke, individuelle enheder til en mere integreret og skalerbar industrigruppe.

Du bliver en del af den øverste ledelse og får en tæt samarbejdsflade til CEO, CFO, CTO og den øvrige organisation. Rollen kombinerer operationelt lederskab med organisationsudvikling, forandringsledelse og en stærk forretningsmæssig forståelse.

En af dine væsentligste opgaver bliver at etablere en fælles S&OP- og kapacitetsstyringsproces, der skaber transparens i forecast, efterspørgsel, kapacitet og lagerbinding. Det skal danne et stærkere grundlag for beslutninger om kapacitetsudnyttelse, produktionsfordeling og fremtidige investeringer.

Du får samtidig ansvar for at udvikle en mere sammenhængende supply chain og etablere en koncernfælles indkøbsfunktion. Det indebærer blandt andet styrket leverandørstyring, mere strategisk sourcing, standardisering samt optimering af materialeflow, lager og logistik.

  • Udvikle og samle den operationelle organisation på tværs af lande og produktionsenheder

  • Implementere en fælles S&OP-proces, som forbinder marked, ordreindgang, planlægning og produktionskapacitet

  • Skabe større transparens og bedre beslutningsgrundlag for kapacitetsstyring og produktionsfordeling

  • Etablere og udvikle en koncernfælles indkøbsfunktion med klare processer og governance

  • Styrke sourcing, leverandørstyring og robustheden i virksomhedens forsyningskæde

  • Sikre stabil drift, høj leveringssikkerhed og ensartet kvalitet på tværs af produktionsenhederne

  • Identificere og realisere forbedringer gennem blandt andet standardisering, LEAN, automatisering og digitalisering

  • Udvikle samarbejdet mellem Commercial, Technology og Operations

  • Sikre effektive overleveringer fra produktudvikling og engineering til produktion

  • Udvikle en fælles kultur og skabe stærkere samarbejde på tværs af selskaber, funktioner og lande.

  • Rollen indebærer betydelig international rejseaktivitet. Din synlighed på produktionsstederne og nærhed til de lokale organisationer bliver en væsentlig forudsætning for at lykkes.

Virksomheden har hovedkontor i Sydjylland.

Du har erfaring fra en international produktionsvirksomhed og har arbejdet tæt på drift, produktion, planlægning og supply chain. Du behøver ikke nødvendigvis komme fra en tilsvarende COO-stilling i en stor koncern. Det afgørende er, at du har demonstreret evnen til at skabe resultater, udvikle organisationer og drive forandringer i en produktionsvirksomhed med flere lokationer.

Du har erfaring med flere af følgende områder:

  • Kapacitetsplanlægning, produktionsstyring og operationel planlægning

  • Implementering eller videreudvikling af S&OP-processer

  • Supply chain management, strategisk indkøb og leverandørstyring

  • Optimering af lager, materialeflow og logistik

  • Procesforbedringer, standardisering, LEAN, automatisering eller digitalisering

  • Tværgående samarbejde mellem salg, teknologi, engineering og produktion

  • Ledelse på tværs af kulturer og geografiske lokationer.

Du har desuden en sund kommerciel og økonomisk forståelse og kan omsætte virksomhedens vækstambitioner til operationelle planer med fokus på kapacitet, kvalitet, leveringssikkerhed og lønsomhed. International erfaring er en fordel, og du kommunikerer sikkert på engelsk.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være inden for produktion, supply chain management, ingeniørvidenskab eller økonomi. Dokumenterede resultater og relevant ledelseserfaring vægter dog højere end en bestemt uddannelse.

Som leder er du jordnær, nysgerrig og nærværende. Du trives i produktionsmiljøet og motiveres af at være tæt på medarbejdere, ledere og de daglige processer. Du skaber følgeskab gennem faglig troværdighed, dialog og respekt frem for gennem distance eller formel autoritet.

Du kombinerer en lyttende og involverende tilgang med et tydeligt drive. Du kan sætte retning, træffe beslutninger og omsætte ambitioner til konkrete handlinger og resultater. Samtidig forstår du, at varige forbedringer skabes sammen med organisationen og med respekt for lokale forskelle og eksisterende styrker.

Du bliver en nøgleperson i udviklingen af en international industrivirksomheds næste vækstfase. Rollen giver mulighed for at påvirke både den operationelle platform, organisationen og samarbejdet på tværs af virksomheden.

For den rette kandidat er dette en mulighed for at tage et markant næste skridt og få et bredt internationalt ledelsesansvar i en virksomhed med stærke markedspositioner, ambitiøse ejere og et betydeligt udviklingspotentiale.

Du er velkommen til at kontakte Søren Laigaard-Andersen, Partner i GML, på telefon +45 20 74 44 92, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Location & Eligibility

Where is the job
—
Location terms not specified

Listing Details

Posted
October 7, 2026
First seen
October 7, 2026
Last seen
October 7, 2026

Posting Health

Days active
0
Repost count
0
Trust Level
55%
Scored at
October 7, 2026

Signal breakdown

freshnesssource trustcontent trustemployer trust
Newsletter

Stay ahead of the market

Get the latest job openings, salary trends, and hiring insights delivered to your inbox every week.

A
B
C
D
Join 12,000+ marketers

No spam. Unsubscribe at any time.

COO - International produktionsvirksomhed